Pas på din hund i sommervarmen

Pas på din hund i sommervarmen

Sommervejret er kommet til Danmark, og hvis du har set vejrudsigten ved du, at en hedebølger rammer landet i slutningen af ugen. Vi har igen i år samlet et par tips til, hvordan du passer på din hund i varmen. Hunde kan nemlig ikke selv regulere deres kropstemperatur, så som hundeejer må du hjælpe din bedste ven lidt på vej. 

Undgå dårligt ventilerede områder

Som nævnt ovenfor sveder hunde ikke, hvilket betyder, at de ikke kan regulere deres egen kropstemperatur. De kan heller ikke selv skaffe adgang til vand. Derfor er det vigtigt at undgå områder uden frisk luft. Det betyder selvfølgelig, at du aldrig skal lade din hund sidde alene i bilen. Men derudover bør du også undgå rum, hvor der ikke kan åbnes vinduer eller på anden vis gives adgang til frisk luft. 

Lad ikke din hund være i solen

Undgå at lade dit dyr være i solen, især i middagstimerne. Når du skal handle og løbe ærinder, så sørg for at binde hunden et sted, hvor der er adgang til skygge. Hunden risikerer nemlig ikke kun at blive dehydreret men også solbrændt. Især snuden er udsat hos hunden, og derudover bliver hunden også let solbrændt på maven. 

Giv din hund et bad regelmæssigt

Et bad hjælper virkelig din hund med at regulere kropstemperaturen. Få gang i vandslangen, når du lige har 5 minutter, eller gå en tur på stranden. Du kan også lade hunden løbe ind i et springvand i parken, hvis dette er tilladt. Fordelen ved at give din hund et lyn-bad, når i går tur er, at hunden hurtigt tørrer i varmen, således at der ikke er vådt over det hele, når du kommer hjem. 

Sørg altid for at hunden har adgang til vand

Det kan ikke siges for ofte, at din hund altid skal have adgang til frisk og køligt vand. Om sommeren kan du med fordel servere ekstra skåle. Hunden skal nok selv regulere, hvor meget vand den har brug for, men det er alfa og omega, at vandskålen altid er fyldt og tilgængelig. 

Vi håber, at ovenstående tips kan hjælpe dig og din hund igennem sommeren. Hvis du har spørgsmål så kontakt os endelig.