2020 blev året hvor vi alle skulle vænne os til nye måder at leve på. Lockdown, hjemmearbejde og en masse timer uden socialt samværd har været realiteten for de fleste af os. Corona har også betydet en eksplosion i salget af hunde. Tal fra Dansk Kennel Klub viser, at i forhold til august og september i 2019, blev der registreret 26 procent flere hunde i de danske hjem. Især små hunde er populære. De er lettere at have med på farten, kræver ikke så meget plads og kan generelt tilpasse sig en travl hverdag hos ejeren lettere, end de større racer kan.
Dog bør hunde ikke være et impulskøb, og overvejer du at købe en hund bør du forberede dig på det ansvar og det stykke arbejde, der venter forude. Du skal nemlig ikke anskaffe dig en hund, fordi det virker som en hyggelig idé i øjeblikket, for så at skaffe dig af med den efter seks måneder. Det er ikke fair overfor hunden, der fortjener et hjem for livet.
De små racer kræver har store behov
Står du og overvejer en mindre hund bør du være opmærksom på, at disse også har store behov. Faktisk kræver en del af de små hunderacer særlige former for pleje i forhold til helbred og andet, så du bør lave din research, før du beslutter dig for hvilken race du ønsker. Blandt andet bør du være opmærksom på tandproblemer, som mange af de mindre hunde døjer med. Flere af racerne kræver tandbørstning og forebyggende tandpleje, og desuden anbefales et årligt tandtjek ved dyrlægen.
En lille hund har stadig brug for meget aktivering. Der skal natuligvis luftes og leges på samme niveau, som hvis du havde en stor hund. Hvis hunden ikke bliver aktiveret skades den helbred både fysisk og mentalt, hvilket kan føre til adfærdsproblemer. Derfor bør du tjekke, om du har mulighed for at leve op til dette ansvar, hvis du har en meget presset hverdag.
Du bør også undersøge hundens adfærd og behov set i forhold til dig selv, som ejer, før du køber din hund. Matcher du og hunden overhovedet? Vælg ikke din hund baseret ud fra, om den ser sød og nuttet ud, men ud fra om adfærd og behov passer til det, du ønsker og fungerer med. Samarbejdet mellem ejer og hund er alfa og omega for et godt forhold.
Har du spørgsmål til valg af hunderace eller andet, så kontakt endelig Annette.